Advanced Search
+Flere Søgefelter
Søgning
Vi fandt 0 Resultater

Your search results

Profil

Vi har i over 38 år arbejdet professionelt, seriøst og systematisk med attraktive erhvervsejendomme og vores mål er stadig det samme: Vi ønsker at være din foretrukne ejendomsmægler og samarbejdspartner, når det handler om ejendomssalg, ejendomskøb, grundsalg, udlejning, genudlejning, ejendomsrådgivning, vurdering og udvikling af erhvervsejendomme i Storkøbenhavn og på Vestegnen. Det ønsker vi, fordi vi gennem vores mangeårige erfaring kender området og ejendomsmarkedet bedre end de fleste. Et kendskab og erfaring som er en fordel for vores mange kunder.

Vores erfaring omfatter 7.000 opgaver i ejendomsbranchen

Vores erfaring og engagement i mere end 7.000 afsluttede sager fortæller os nemlig, at det at forstå ejendomsmarkedet i Storkøbenhavn og på Vestegnen er det, vi er bedst til. Alle kan i princippet sige, at de har forstand på ejendomme, men kun få har forstand på erhvervsejendomme og deres lejere. Det har vi og det er en afgørende fordel for dig, når du enten skal sælge, udleje, udvikle eller have din erhvervsejendom vurderet. Så lad os hjælpe dig, så du kan fokusere på at drive og videreudvikle din forretning.

Vi står altid til rådighed og besvarer alle dine spørgsmål på en seriøs, professionel og personlig måde, der forhåbentlig gør, at du har lyst til at kontakte eller samarbejde med os igen en anden gang – uanset om du har brug for rådgivning, mere eller mindre plads eller bare at få svar på et enkelt spørgsmål.

Vi arbejder med alle former for ejendomme og lejemål

Vi arbejder med alle former for kontor-, lager-, produktions- og butiksejendomme- og lejemål samt investeringsejendomme i Storkøbenhavn.

Vi arbejder med alle lejemål og ejendomme der har den rigtige beliggenhed og rummer den helt rigtige blanding af potentiale, fleksibilitet og økonomisk soliditet, som på kort og lang sigt gør vores forskellige kunder glade og trygge.

Ingen opgave er for lille til os

En anden forklaring på vores mangeårige succes kan også være, at ingen opgave er for lille til os. For os er det vigtigste, at vi kan være med til at skabe resultater og værdi for vores kunder og gøre deres arbejdsdag lettere.

Vi vil ikke være kendte for enhver pris

Vi vil ikke være kendte for enhver pris, det har aldrig været vores mål. Vi vil meget hellere være respekteret og kendt som ejendomsmægleren, der arbejder seriøst, grundigt og hårdt på at løse vores kunders opgaver.

Og det er uanset om vi arbejder for erhvervslejere, erhvervsvirksomheder, advokater, revisorer, pensionskasser eller andre, der er i markedet efter lokaler eller selv har større eller mindre porteføljer af erhvervsejendomme.

For os er der ingen tvivl om, at det ud over vores erfaring og viden om ejendomme, er vores seriøse, dedikerede og ihærdige tilgang til alle opgaver, der gør, at vi har succes og stadig får lov at arbejde for virksomheder som Novo Nordisk, Danfoss, ATP Ejendomme, Jeudan, Danica Ejendomme, Aberdeen Asset Management Denmark, Coop, Post Danmark Ejendomme, KAB, Lejerbo, AAB og mange andre.

Uafhængighed og frihed er et must for os

Uafhængighed og frihed har altid betydet meget for os. Vi er uafhængige af blandt andet franchiseaftaler med kreditforeninger og banker, der sandsynligvis ville forlange medbestemmelse i den daglige drift og forhindre os i at gøre tingene på vores måde – og det vi synes er det bedste og mest rigtige at gøre i den enkelte situation.

Ikke mindst friheden til at kunne levere en uvildig rådgivning til vores kunder er meget vigtig for os. Og det er uanset om de søger et andet og bedre lejemål, investeringsejendomme med det rigtige afkast, en professionel og objektiv ejendomsvurdering eller måske ønsker vores ekspertise og kompetencer i relation til ejendomsudvikling.

Gennem årene har vi gentagne gange fået bekræftet, at vi aldrig må give køb på vores uafhængighed, selvstændighed eller frihed. Derfor er netop de nøgleord en stor del af vores brand. Alt vi foretager os, bærer præg af vores uafhængighed – helt ned til måden vi hjælper vores kunder på.

Det er det, der i vores verden skaber et tillidsforhold mellem vores kunder og os. Det er også opskriften på, hvorfor langt de fleste af vores kunder har været faste kunder hos os i rigtige mange år. Det er vi naturligvis meget glade og stolte over.

  • Find ibo

    ibo erhvervs-ejendomsmæglere aps
    Tornerosevej 127
    2730 Herlev

    Tlf. 4454 2700
    E-mail ibo@ibo.dk

    ibo har åbent på telefonerne

    mandag - torsdag fra kl. 8.30 – 16.00
    fredag fra kl. 8.30 til 15.00

    Udenfor kontortid - send os en e-mail

    Du finder også ibo på Danmarks største portal for erhvervsejendomme
    www.ejendomstorvet.dk